Onlinechef skifter til Novicell

Heidi Collin kommer fra OK.

Heidi Collin, 44, er netop tiltrådt som Digital Strategy Manager hos det digitale konsulenthus Novicell i Aarhus.

Her skal hun arbejde med strategisk ledelsesrådgivning inden for det digitale område og være med til at optimere Novicells kunders digitale potentiale gennem strategiudvikling, der understøtter virksomhedernes forretningsmål.

Heidi Collin kommer fra en stilling som onlinechef i OK a.m.b.a., hvor hun igennem de seneste 15 år har haft ansvaret for at drive og udvikle OK’s onlineplatforme – heraf otte år med ledelsesansvar for et større onlineteam.

Hun har derfor erfaring inden for disciplinerne ledelse, strategiudvikling og performanceoptimering.

Heidi Collin har en bachelor i medievidenskab samt brasiliansk/portugisisk.