Operate ansætter kommunikationsmedarbejder

Tor Juul kommer fra et job som selvstændig.

Tor Juul bliver tilknyttet sundhedsgruppen hos kommunikations- og rådgivningsvirksomheden Operate, hvor han skal arbejde med pressearbejde og politisk kommunikation.

Tor Juul kommer fra en stilling som selvstændig kommunikationsrådgiver inden for social- og sundhedsområdet , og har tidligere været ansat som kommunikationsmedarbejder i landsforeningen Bedre Psykiatri.

Han har en kandidatgrad i Politisk Kommunikation & Ledelse fra CBS og en bachelorgrad i Statskundskab fra Københavns Universitet.