Optikerkæde ansætter brandansvarlig

Bodil Just kommer fra eBay.

Optikerkæden Nyt Syn har ansat Bodil Just som Brandansvarlig.

Her får hun det overordnede ansvar for kommunikationsstrategien og for kædens videre digitale udvikling.

De seneste fem år har Bodil arbejdet som Marketing Manager hos eBay/DBA/Bilbasen, hvor hun har haft ansvaret for en bred vifte af digitale opgaver indenfor branding, online strategier og marketingkampagner.

Blandt andet har Bodil været projektleder for udvikling af nyt design til website, udvikling af mobil app, produktlanceringer og content-site med inspiration til genbrug i form af YouTube-videoer, blogindlæg og anmeldelser, som aktiveres på DBA sitet og på sociale medier.

Bodil har marketing-tech forståelse, og fagligt brænder hun for at understøtte salget ved at skabe resultater gennem digital branding og kampagner, der giver kunder i butikken.

Derudover har Bodil bl.a. været marketingchef i Dansk Supermarked.