Overskrift har ansat markedschef

Anders Christian Larsen kommer fra PWC.

Anders Christian Larsen tiltræder som markedschef hos Overskrift og skal blandt andet styrke Overskrifts position i markedet, samt vedligeholde og opbygge en stærk kundekreds.

Ligeledes vil han komme til at spille en vigtig rolle i at opnå de strategiske mål.

Anders Christian Larsen har indsigt i branchen for medieovervågning og lytteværktøjer og har tidligere været ni år hos Infomedia, hvor han som senior produktchef og head of partnerships & licensing har haft ansvar for markeds- og produktudvikling samt udvikling af mediedækning- og contentstrategi.

Han kommer senest fra en stilling som business development manager hos PWC.