Pr-bureau henter kommunikationschef fra privathospital

Charlotte Tauber er ansat som seniorkonsulent.

Charlotte Tauber kommer fra en stilling som kommunikationschef på privathospitalet CFR Hospitaler.

Hos Molecule Consultancy skal hun rådgive og udvikle Molecules internationale og nationale kundeportefølje inden for life science.

Charlotte har rådgivet medicinalvirksomheder og patientforeninger inden for strategisk kommunikation, PR og public affairs hos virksomheder som Cohn & Wolfe, Projektgruppen og Effector Communications.

Hun har beskæftiget sig med en række sygdomsområder og har hjulpet danske og internationale virksomheder og foreninger med at lancere og synliggøre sygdomsområder og behandlingsmuligheder i Danmark, Skandinavien og EU.

Charlotte har erfaring inden for udvikling og eksekvering af dialogprogrammer målrettet myndigheder, fagspecialister, patientforeninger og politikere samt inden for projektledelse i forhold til eksekvering af informationskampagner og dialogmøder.

Charlotte er uddannet Cand.Comm. fra Roskilde Universitetscenter.

Molecule Consultancy arbejder med rådgivning og kommunikation inden for sundhedsområdet.