PR- og kommunikationsrådgiver til Help PR

Theresa Bødkergaard kommer fra Rützou. Desuden er Stine Vium ansat i praktik.

Help PR har med kunder som bl.a. Netflix, Ikea, Mash og Fritz Hansen valgt at opruste på livsstilfronten – både inden for social media og traditionel PR. 

Theresa Bødkergaard har gennem flere år arbejdet med PR og livsstil; både som PR Manager i modevirksomheden Rützou, som tekstforfatter på Cover Magazine og som online editor i Bruuns Bazaar.

Stine Vium er under uddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles nye kommunikationsuddannelse i Aarhus.

Stine har arbejdet med PR og kommunikation for brancheorganisationen Dansk Mode & Textil og KAB, og hun har interesse for især online kommunikation på forskellige platforme.