Pravda ansætter art director og tekstforfatter

Det er Vibeke Krag Rasmussen og Karim Frølund Jarrar.

Vibeke Krag Rasmussen er uddannet fra arkitektskolen i Aarhus og har de sidste 5 år været hos Hatch & Bloom, hvor hun har arbejdet som konceptdesigner.

Karim Frølund Jarrar er uddannet cand. ling. merc. i virksomhedskommunikation og er hjemvendt til Aarhus fra København, hvor han i en årrække har arbejdet som konceptudvikler og tekstforfatter – senest hos Lindegaard & Co.