PrimeTime partner bliver ny kommunikationschef i bank

Jesper Bjerrehuus er hyret som kommunikationschef i Arbejdernes Landsbank.

Arbejdernes Landsbank og PrimeTime Kommunikation har samarbejdet i mange år, og det var da også gennem denne relation, at Jesper Bjerrehuus stiftede bekendtskab med Arbejdernes Landsbank.

Og efter i fire år at have rådgivet banken som konsulent, er Jesper Bjerrehuus så rykket over på den anden side af bordet som kommunikationschef.

”Arbejdernes Landsbank har været igennem en fantastisk spændende udvikling de seneste år, og det har været en stor fornøjelse at bidrage til den udvikling fra bureausiden. Nu glæder jeg mig til at fortsætte arbejdet sammen med et superstærkt team af medarbejdere i banken, hvor vores fokus blandt andet vil være at sikre endnu større integration mellem marketing, kommunikation og PR,” siger Jesper Bjerrehuus. 

Jesper Bjerrehus er uddannet cand.comm.