Producer og client service director til Advance

Tobias Høgsberg kommer fra Fireball, mens Lars Bartkær har været selvstændig i et års tid.

Advance ansætter to nye medarbejdere, der i forvejen er kendt på bureauet.

Det er Tobias Høgsberg og Lars Bartkær, hvor sidstnævnte har været stærkt involveret i bl.a. Lego Bionicle, som Advance var med til at skabe, mens Tobias Høgsberg har arbejdet hos Bates, da de boede i samme opgang som Advance.

Tobias Høgsberg bliver ny Client Service Director. Han kommer senest fra Fireball og vil hos Advance få ansvaret for flere af bureauets internationale kunder.

Lars Bartkær er ansat som Content Producer i film- og produktionsafdelingen og skal styre udvikling og eksekvering af content samt større postproduktioner.

Las Bartkær har det seneste års tid været selvstændig. Før det var han production manager hos Duckling.