Produktionsselskabet Strixs nye forretningsområde er visuel kommunikation for virksomheder.
Til at tage sig af dette område, har selskabet ansat 38-årige Tina Hueg som kommerciel direktør.
Hendes opgave bliver at producere historier for virksomheder og brands, der vil kommunikere sine fortællinger og budskaber gennem levende billeder.
”Visuel kommunikation gennem levende billeder er et stærk medie, som mange virksomheder også har fået øjnene op for. Strix lever for at fortælle historier og vi ønsker at imødekomme den stigende efterspørgsel, og give virksomhederne mulighed for at komme til os, når de ønsker at gøre brug af levende billeder. Vores kontor i Sverige producerer allerede indhold til f.eks. Handelsbanken og Bauhaus.,” siger adm. direktør for Strix, Fredrik Hillerbrand.
Tina Hueg har senest været adm. dir.i Karmameju. Hun har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV3 og TV 2.
Strix står bl.a. bag Robinson Ekspeditionen, Farmen, Baren, På rejse med sjælen, Top Model, Hospitalet, Tattoo Salonen og Dumt og Farligt. Strix udvikler tv-koncepter og sælger/producerer dem i mere end 70 lande. Strix Television blev startet i Sverige i 1998 og ejes af MTG Studios.