Jacob Kjærsgaard Mortensen kommer fra et job som Online & Communication Manager i køkkenfirmaet Kvik A/S.
Men bureauverden er ham ikke fremmed, da han tidligere har været fire år på PR- og kommunikationsbureau, bl.a. hos PR bureauet butterflies – pr.
Jacob er cand. mag. i engelsk og filosofi fra Aarhus.
Randi Rehmeier er journalist og ansat som kommunikationskonsulent.
Hun har tidligere arbejdet med sociale medier og videoproduktion på Århus Stiftstidende og på Aarhus Universitetshospital.
Randi er i første omgang ansat på deltid, da hun sideløbende tager en kandidatuddannelse i æstetik og kultur på Aarhus Universitet som supplement til sin journalistuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole.
Sidst men ikke mindst, har Publico fået en ny praktikant. Det er Jakob Lundbøl, som læser cand.public på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.