Radius Kommunikation ansætter administrationschef og tre kommunikationsfolk

Susanne Kruse er ny økonomi- og administrationschef, mens Pia Baunsgaard er ny konsulent og Nadine Nordvig samt Ebbe Elhauge Kristensen er ansat som kommunikationsassistenter.

Ansættelsen af Susanne Kruse, 39, som økonomi-  og administrationschef skal styrke økonomistyring, ledelsesrapportering, regnskab og administration internt i virksomheden samt servicering af bestyrelsen. 

Susanne er uddannet cand. merc. aud. samt HD i regnskabsvæsen og økonomistyring fra CBS.

Hun har mange års erfaring inden for økonomiledelse og administration, bl.a. fra stillingen som økonomichef hos ejendomsmæglerkæden Base1 og senest Copenhagen Food Consulting (COFOCO).

 

Pia Baunsgaard, 28,er ansat som konsulent og skal arbejde med PR og strategisk kommunikation for virksomhedens kunder inden for blandt andet fødevaresektoren og tech/IT-sektoren.

Pia er uddannet cand.merc. i strategi, organisation og ledelse fra Copenhagen Business School.

Hun har tidligere arbejdet med strategisk kommunikation og PR for McDonald’s Danmark og Roskilde Festival.

Senest kommer hun fra en stilling hos Burson-Marsteller.

Radius Kommunikation har desuden ansat to kommunikationsassistenter.

 

Den ene er Nadine Nordvig, 24, der skal arbejde med PR, analyse og kampagner inden for IT, transport, fødevarer og interesseorganisationer. 

Nadine læser medievidenskab på kandidatdelen på Københavns Universitet.

Hun har desuden læst tilvalg i minoritetsstudier og studeret PR, litteratur og film på Liverpool John Moores University. Endvidere har hun haft praktikplads på det New York-baserede PR-bureau Yellow Sky Agency.

 

Den anden er Ebbe Elhauge Kristensen, 25.

Han skal arbejde med PR, analyse og public affairs inden for IT, pension, fødevarer og interesseorganisationer.

Ebbe læser statskundskab på kandidatdelen ved Aarhus Universitet og har desuden studeret ved University of Mississippi i USA og ved University of Ljubljana i Slovenien.

Radius Kommunikation tæller i dag 20 medarbejdere.