Radius Kommunikation opruster med tre nye rådgivere

PR- og kommunikationsvirksomheden Radius Kommunikation styrker organisationen ved at ansætte Morten Stenholt Dehlbæk og Jacob Ludvigsen som konsulenter samt Dan Gadiel som chefkonsulent.

Dan Gadiel skal arbejde med PR og strategisk kommunikationsrådgivning på tværs af virksomhedens klienter, særligt inden for pension, it/tele og fødevarer. Dan har tidligere arbejdet med PR og strategisk kommunikation både på kunde- og konsulentsiden. Han kommer senest fra en stilling som chefkonsulent i PensionDanmarks kommunikationsafdeling og har før det bl.a. arbejdet en årrække som PR-konsulent og kommunikationsrådgiver.

 

 Morten Stenholt Dehlbæk

Morten Stenholt Dehlbæk skal arbejde med kommunikationsrådgivning og public affairs, særligt inden for it- og teknologisektoren. Morten har læst statskundskab ved Københavns Universitet og har studeret politologi og kommunikation på University of Sydney. Han har tidligere været ansat hos GCI Mannov.

 

 Jacob Ludvigsen

Jacob Ludvigsen skal arbejde med kommunikationsrådgivning og PR, særligt inden for transportbranchen og regional erhvervsudvikling. Jacob har læst medievidenskab på Københavns Universitet og har studeret journalistik og kommunikation på University of Maryland. Han har tidligere arbejdet på 24timer og Cision Denmark samt bidraget med artikler til flere medier på freelancebasis.