Rambøll ansætter cross media redaktør

Michael Rothenborg kommer fra Politiken.

Rambøll Corporate Communications titel til Michael Rothenborg er Cross Media Editor.

Men uanset den engelske titel er det den redaktionelle linje for virksomhedens magasiner, hjemmesider og sociale medier, som Mihcael Rothenborg skal tage sig af.

Formålet med opgaven er at koblingen mellem projekterne rundt om i verden og visionen om, at være med til at udvikle samfundet i bæredygtig retning, bliver endnu stærkere.

Michael kommer til Rambøll efter 20 år på Politiken som journalist inden for områderne for bæredygtighed, miljø og klima.

Undervejs har han skrevet fem bøger, bl.a. ‘Turen går til de varme lande: Verdens klima – hvad sker der?’ og ‘Vejen videre – når dit barn har autisme’.

Desuden har han to gange været indstillet til Cavling prisen.

Michael er uddannet fra Copenhagen Business School og Danmarks Journalisthøjskole, og var i praktik på Jyllands-Posten.