Christoffer Susé skal som relationschef hos arbejdsgiver- og brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta, arbejde med organisationens akkvisitionsstrategi og medlemspleje samt udvikling af strategiske samarbejder.
Desuden bliver han ansvarlig for at varetage driften af en række foreninger i Horesta, herunder Horesta Natteliv, Tivoli Gruppeforening og Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark.
Christoffer Susé kommer fra en stilling som netværkschef i Netværk Danmark.
Han er uddannet cand.jur.