Revolt ansætter Head of Social

Helle Tyllesen har flere års erfaring med at arbejde med sociale medier.

Helle Tyllesen kommer fra en stilling som Social Business Developer hos Mingler. Her har hun haft ansvar for udvikling af strategi og koncepter for kunder som Carlsberg, Kræftens Bekæmpelse, Refugees United og Pandora. 

Hun har endvidere arbejdet med sociale medier hos Falcon Social, YouSee og Halbye Kaag JWT.

Revolt præsenterer sig selv som et reklamebureau, der siger nej tak til reklame. De arbejder med PR, event, community marketing og social media.