Salgs- og marketingkoordinator til X-Yachts

Jeppe Dahl Jørgensen er også presseansvarlig hos lystbådproducenten.

Lystbådproducenten X-Yachts har ansat Jeppe Dahl Jørgensen, 33, som salgs- og marketingkoordinator samt presseansvarlig.

Han skal også deltage i planlægningen af arrangementer som bådmesser, åbent hus-arrangementer og X-Yachts-stævner.

Jeppe Dahl Jørgensens uddannelsesmæssige baggrund er en kandidatgrad i medievidenskab samt en bachelor i informationsvidenskab.