Kragelund Kommunikation har ansat Marianne A. O. Andersen som seniorkonsulent.
Marianne A. O. Andersen er uddannet cand.mag. og har i en årrække været seniorkonsulent hos Mannov og kommunikationschef i Økologisk Landsforening. Senest kommer hun fra LMO, der er en rådgivningsvirksomhed på landbrugsområdet.
Hendes erfaring spænder fra kommunikation til marketing med særligt fokus på strategi.
Hun folder sin strategiske og operationelle værktøjskasse ud inden for btb, btc og det offentlige – med indsigt fra begge sider af skrivebordet.
Branding, CSR, formulering af budskaber og effektiv projektledelse er nogle af Mariannes spidskompetencer.