Jane Lindberg skal som kontaktchef have fokus på B2B og større kunder.
Jane kommer med mange års erfaring fra internationale virksomheder i både ind- og udland med arbejdsfunktion som eksportchef og marketingansvarlig.
De sidste seks år har Jane arbejdet med strategisk rådgivning, kampagneeksekvering på såvel online som offline medier og projektledelse hos Corbiz.
Laust Ejstrup er ny konceptudvikler med særligt fokus på B2B-kunder og strategisk forretningsudvikling.
Laust kommer med erfaring fra Designit i Aarhus, og de sidste fem år har han arbejdet som konceptudvikler hos Corbiz.
Kenneth Nielsen er ny digital designer.
Primært med fokus på design til web, mobil, tablets og touch-medier.
Kenneth er uddannet grafisk designer og kommer med otte års erfaring fra bureaubranchen, senest ved Corbiz.
“Vi har i foråret haft dialoger med flere kvalificerede kandidater i og omkring branchen. Allerede i april kunne vi med glæde lukke aftaler med de nye medarbejdere som en del af bureauets udvikling på flere forretningsområder”, siger Adam Bennike, bureaudirektør i SHRPA.
SHRPA har også valgt at opruste CMS kompetencerne. Bureaet er i forvejen Umbraco og Sitecore certificeret og er nu også Dynamicweb Solution Partner.
Samarbejdet vil indebære en række aktiviteter som fælles seminarer, undervisning og kompetenceudvikling i Dynamicweb produkterne platforme.