Den redaktionelle ledelse på Søndagsavisen kommer fremover til at bestå af to redaktionschefer.
Nemlig Rasmus Hadberg og Johnni Michelsen, hvor Rasmus Hadberg har ansvar for det journalistiske og Johnni Michelsen for det redigerende.
Begge refererer til ansvarshavende chefredaktør og mediadirektør Arne Ullum.
Rasmus Hadberg har erfaring fra både magasiner og aviser.
For nogle måneder siden var han chefredaktør hos Bonnier Publications A/S, og før det havde han titel af jourhavende hos JydskeVestkysten.
Tidligere har han også været journalist på BT – også under Arne Ullums ledelse.
”Rasmus Hadberg har den erfaring med både journalistik og ledelse, som gør, at han kan indfri vores ambitioner om at udvikle Søndagsavisen til den vigtigste søndagsavis i Danmark.” siger Arne Ullum i en pressemeddelelse.