SOS Børnebyerne får PR Manager

Jacob Stærk kommer fra Børnefonden.

Jacob Stærk skal som ny PR Manager hos SOS Børnebyerne styrke det oplysningsarbejde, som skal sikre organisationens fortsatte vækst til fordel for udsatte og forældreløse børn i verdens fattige lande.

Jacob Stærk kommer fra et job som pressekonsulent i Børnefonden, hvor han var i tre år og havde ansvar for presseindsatsen og forskellige kommunikationsopgaver i fortrinsvist de sociale medier.

I perioden var han udstationeret seks måneder i Benin i Vestafrika.

Han er uddannet cand.mag i medievidenskab med tillægsstudier i journalistik i USA og antropologi i Stockholm.