Steffen Lüders bliver 50

Steffen Lüders, der i dag er arbejdende formand for Mannov A/S, fylder 50 år i morgen torsdag den 21. marts.

Steffen Lüders har været ansat hos Mannov helt tilbage fra 1993, hvor han startede som freelance konsulent og allerede to år efter indtrådte han som medejer og adm. direktør.

Efter 18 år som adm.dir., fik Steffen Lüders lyst til at hellige sig opgaven som kriserådgiver og strateg for erhvervslivet og organisationerne, hvor han træder ind, når der opstår ”særlige” situationer.

Derfor overlod han i december 2012 direktør-rollen til Reinholdt Schultz.

Under Steffens ledelse voksede Mannov  og der blev åbnet nye kontorer i henholdsvis Århus og Malmø. Desuden åbnede man en konkurrerende PR virksomhed, der i dag hedder Molecule og har specialiseret sig inden for medicinalsektoren og life science.

Steffen Lüders er kendt i især erhvervslivet og organisationerne, hvor han træder ind som kriserådgiver og strateg, når der opstår ”særlige” situationer.

Tillidserhverv har fødselaren mange af. Blandt andet sidder han i bestyrelsen og forretningsudvalget for Dansk Erhverv.

Han har endvidere været formand for udvalget for Rådgivning og Videnservice i Dansk Erhverv i de sidste fire år og er genvalgt på posten for 2013.

Tidligere har Steffen været formand for PR netværket GCI i Europa og været formand for PR bureauer i GCI kæden i Danmark, Sverige, Norge, England, Frankrig og Sydafrika.

Privat er Steffen gift med Elisabeth Pierini Lüders og har tre døtre i alderen 25, 17 og 14 år.

Og så er han bidt af sport. Han har været på landsholdet i triatlon i flere år.

Og han vandt DM i indendørsroning i sidste måned. Det er nu hans helt store mål at vinde verdensmesterskabet i 2013, nu hvor han rykket op i en ny aldersklasse. Første chance er ved VM på langdistance den 1. juni i Frankrig.