Stephan Sabinsky skal være pressekoordinator i Schneider Electric Denmark de næste 10 måneder.
Han startede Sabinsky Kommunikation for et halvt år siden og har før det været kommunikationsrådgiver i pr-bureauet Frontal, kommunikationsmedarbejder i Bech-Bruun Advokatfirma og kommunikationsansvarlig i dot.com-portalen Netvokat.dk.
Stephan Sabinsky er cand.mag. i dansk og jura.
I Schneider Electric, der blandt andet står bag Lauritz Knudsen-brandet i Danmark, skal Stephan især stå for pressearbejdet, men også bidrage til ekstern kommunikation i øvrigt, herunder hjemmesiderne.
Schneider Electric er en global specialist i energioptimering og -styring og til stede i mere end 100 lande og beskæftiger 120.000 mennesker. Schneider Electric har hovedkontor i Paris og er nr. 330 på Forbes Global 500-listen.
Læs mere på www.schneider-electric.dk og www.lk.dk.
Opdateret 27. februar 2013: Stephan Sabinsky har forladt kommunikationsbranchen og beskæftiger sig nu med at udgive værker om Sovjetunionens historie.