Tidl. Berlingske-direktør springer ud som iværksætter

Morten Viktor lancerer tjenesten Dayfair, der skal bringe by og forbrugere tættere sammen.

Efter to år i spidsen for Berlingske Medias IT og digitale forretning og tidligere vice president for corporate development i Infomedia, springer Morten Viktor ud som iværksætter.

Morten Viktor står sammen med Henrik Ravn bag den nye tjeneste Dayfair, der skal forbinde byen og forbrugerne på en måde, der ikke tidligere har været mulig.

Dayfair starter i Danmark, men har ambitioner om at gå internationalt allerede næste år. Det er lykkes at rejse et millionbeløb til at starte projektet op.

Blandt investorerne er Michael Løve, som netop er stoppet som koncerndirektør i Coop Danmark og tiltrådt som CEO for B&Q i UK og Irland.