Tidligere Bacon-profil til Circus Alphaville

Martin Garde Abildgaard har tidligere været kreativ direktør hos Strix.

Martin Garde Abildgaard er den nye instruktør for Circus Alphaville. 

Han kommer oprindelig fra tv-branchen og har tidligere været kreativ direktør hos Strix og udviklingsredaktør på TV 2, men har de seneste 5 år helliget sig instruktørgerningen.

Efter en pause fra reklamefilm i Danmark er han nu klar til at vende tilbage. 

”Martin er en spændende profil for os. Han kommer med en interessant baggrund med udvikling af TV, han har stor erfaring for internationale projekter og så er er han et meget fokuseret menneske med en krøllet kreativ hjerne. Han har været en ven af huset i et par år og det er derfor kun naturligt, at vi tilknytter ham fast fremadrettet,” siger Morten Hoffmann Larsen, executive producer.