To marketing projektledere til Colliers International

Den ene har arbejdet som freelance, den anden kommer direkte fra barsel.

Colliers International har ansat to marketing projektledere.

Den ene er Majken Hald.

De seneste 3 år har hun været selvstændig freelance projektleder.

Før det har hun arbejdet for bl.a. Silvan, Salling, Envision, Unique Models og RUM arkitekter.

Majken er merkonom i International handel og Markedsføring, har en IAA diplomuddannelse og er senest blevet certificeret i PRINCE2 projektledelse.

Den anden er Henriette Runa Larsen.

Hun har arbejdet som online projektleder hos Ezzence.dk og har desuden arbejdet hos Downtown.dk som marketingkonsulent. Senest har hun været på barsel.

Henriette er HA jur. fra Handelshøjskolen i Aarhus og har en Cand.Merc. i Marketing fra samme sted.