To Masters-folk vender hjem

De to medarbejdere skal styrke bureauets kreative og strategiske profil.

Begge medarbejdere var ansat hos Masters omkring år 2000 og er nu kommet tilbage.

Michael Buhl er ansat som art director og kommer fra en lignende stilling hos Raffinaderiet.

Michael har mere end ti års erfaring fra reklamebranchen, hvor han blandt andet har været ansat hos Cross-Border Communications og Emerge.

Charlotte Christensson er ansat som projektleder og kommer fra et job som Leader of Interactive Marketing & E-commerce ved ECCO.

Charlotte har desuden været ansat som webdesigner på en række reklamebureauer, og hun har dermed solid erfaring fra både den strategiske og kreative verden.

Charlotte er uddannet Designmanager fra IBA og har en MBA fra Henley.

Både Michael og Charlotte er vendt “hjem” til Masters, hvor de begge var ansat omkring år 2000.