To nye projektledere til DigitasLBi

Louise Mejdal-Neertoft og Jeanette Lausten Jørgensen er startet hos DigitasLBi’.

Louise Mejdal-Neertoft kommer fra Paustian, hvor hun har arbejdet med branding, kommunikation og digital marketing. Louise har tidligere arbejdet hos Københavns Kommune og PR-og kommunikationsbureauet Brinkmann+Masters.

Jeanette Lausten Jørgensen kommer fra In2media, hvor hun var ansat som projektleder. Jeanette har bl.a. erfaring med udvikling af native apps, e-commerce og andre digitale løsninger.