Både Nanna Kalinka Bjerke og Mette Ljunggren har mange års erfaring med udvikling, tilrettelæggelse og eksekvering af større kampagner – et marked Friday har meldt sig ind i.
Nanna Kalinka Bjerke har 25 års erfaring som selvstændig kommunikationsrådgiver og står bag kampagner og strategiske forløb særligt inden for adfærd, holdninger og politik.
En del af tiden har Nanna været tilknyttet flere bureauer som freelance kreativ og strategisk rådgiver, bl.a. syv år hos PrimeTime Kommunikation.
Hun underviser NGO’er i kommunikation, senest i Tunesien, Gambia og Nepal. Nanna sidder desuden i DRs bestyrelse.
Mette Ljunggren har i mange år drevet bureauet Heart & Soul Communications, hvor hun har serviceret en række kunder, herunder flere af Claus Meyers projekter, TrygFonden og L’Oréal.
Mette skal udover kampagner også være med til at udvikle Fridays livstilsområde.
Bureauet, der blev stiftet i 2014, har 11 rådgivere.