Rasmus Benzon og Jesper Bloksgaard står bag Today Film, der vil producere nyhedsindslag, film og tv-programmer til virksomheder og organisationer.
Rasmus Benzon har været reporter og redaktør på TV 2 Nyhederne samt redaktør på Nordisk Film Tv, mens Jesper Bloksgaard har været journalist på DR Dokumentar og TV 2 NEWS.
Today Film har allerede produceret indhold for blandt andre TV 2, Erhvervsstyrelsen, Jyske Finans og Dansk Handicap Idræts-Forbund.
Og den næste opgave er også klar: Det bliver en mini-dokumentar, der skal optages på tre kontinenter for en stor dansk virksomhed.
“Virksomheder og organisationer ligger inde med masser af fantastiske historier, der ikke er plads til i tv-nyhedsudsendelserne eller i den øvrige sendeflade. Det er blandt andre disse historier, vi kan producere, og har man en hjemmeside, youtube-kanal eller Facebook-side behøver man jo ikke længere en tv-station for at få film ud til danskerne,” skriver de to iværksættere i en pressemeddelelse.