Marina Nielsen skal som Senior Business Developer i Creuna hjælpe bureauets kunder med at videreudvikle deres digitale løsninger med fokus på ROI, forretningsoptimering og customer experience.
De sidste år har hun arbejdet selvstændigt med at optimere digitale løsninger på tværs af organisationen og har hjulpet virksomheder med at starte eller optimere deres e-commerceforretning.
Robert Børlum-Bach er ansat som konsulent i Creunas Insights & Analytics-afdeling med fokus på dataanalyse, SEO, digitale trends og forretningsudvikling.
Han er uddannet cand.it i Informationsvidenskab og kommer fra en stilling som Digital Media Strategist hos DigitasLBi Denmark.
Nicklas Vind er ansat som Frontend Developer.
Han vil fremadrettet arbejde med bl.a. Sharepoint, HTML og Javascript på nogle af bureauets mange interessante kundeopgaver.
Nicklas er uddannet multimediedesigner og datamatiker og kommer fra en stilling hos ProActive A/S.