Tre nye medarbejdere til WeThink

Ane Høyer er ansat som Project Manager, Sussie Skaarup Stensnæs er ny Project Manager Assistant og Mette Marthedal bliver bureauets nye AD Assistant.

Ane Høyer, 28, har arbejdet med visuel kommunikation og digitale strategier hos bureauet Lead Agency.

Hun har også beskæftiget sig med projektledelse og strategier samt kampagner til sociale medier hos Roskilde Festival.

Ane er kandidat i Digital Design og Kommunikation fra IT-Universitetet i København og har gennem sit studie specialiseret sig i social media-strategier, digital retorik, visuel kommunikation og digitale forretningsmodeller.

Det digitale perspektiv bliver suppleret af en BA fra RUC i Performance Design + Virksomhedsstudier.

sussie-skaarup-stensnaes

Sussie Skaarup Stensnæs, 25, er uddannet multimediedesigner og digital konceptudvikler og læser kandidatuddannelsen i Service Systems Design på AAU i København.

Sussie har erfaring inden for projektledelse samt marketing og kommunikation med fokus på de digitale medier.

Hun har tidligere rådgivet små og mellemstore virksomheder i vigtigheden af en online tilstedeværelse og afholdt kurser i den praktiske tilgang.

mette-marthedal

Mette Marthedal, 26, er professionsbachelor i grafisk kommunikation fra Skolen for Visuel Kommunikation, hvor hun undervejs har arbejdet freelance for det digitale bureau Degn Marketing.

Som afsluttende del af uddannelsen var hun i praktik i Holland hos bureauerne Kummer & Herrman og Ape to Zebra.

Mette har specialiseret sig inden for layout, digitalt design og konceptudvikling.