Jacob Winther er kommunikationschef i Danske Regioner, Mette Aagaard Hertz er Vice President i Novo Nordisk A/S, og Lars Sandstrøm, der er seniorrådgiver hos Bysted, er på Dansk Kommunikationsforenings (DKF) generalforsamling onsdag den 20. marts blevet valgt til bestyrelsen.
Tina Donnerbog fra Røde Kors, der har været medlem af bestyrelsen, blev samtidig genvalgt som formand.
På generalforsamlingen sagde hun følgende:
”2012 har været et år, hvor foreningen har oplevet en stor vækst i medlemmer, involvering og udvikling. Det spor vil vi fortsætte her i 2013, hvor en række konferencer, kurser, ComAcademies, GåHjemMøder, KomNetværk og skarpe artikler i magasinet Kommunikatøren skal være med til at fastholde DKF som Danmarks stærkeste professionelle kommunikationsnetværk. Med en stærk bestyrelse, vil vi sætte fokus på øget involvering af aktive, professionelle kommunikatører i DKF”.
Også kommunikationsforeningens Unge Kommunikatører, UngKom, fik en kvinde i spidsen, nemlig Tina Mellergaard, der blev valgt til ny formand for UngKom.
Bestyrelsen for DKF ser nu således ud: Professor Finn Frandsen, Aarhus Universitet, særlig rådgiver Astrid Haug, Kulturministeriet, kommunikationschef Farid Fellah, Henning Larsen Architects, kommunikationschef Svend Bie, Dansk Arbejdsgiverforening, kommunikationschef Jacob Winther, Danske Regioner, Vice President Mette Aagaard Hertz, Novo Nordisk A/S, Seniorrådgiver Lars Sandstrøm
DKF har 3.500 aktive medlemmer.