Trykkeri-chef fylder 40 år

På 17 år har Anders Grønborg, medejer af LaserTryk.dk, udviklet virksomheden fra en kopimaskine i kælder en trykkerikoncern med over 250 medarbejdere.

På 17 år har Anders Grønborg, medejer af LaserTryk.dk, udviklet virksomheden fra en kopimaskine i kælder en trykkerikoncern med over 250 medarbejdere.

Anders Grønborg fylder tirsdag 2. februar 40 år, og kan på fødselsdagen skue tilbage på et erhvervseventyr, der kun er gået opad, men som begyndte i en hel anden branche. En branche, der involverer farverige drinks og festglade gymnasieelever.

Han begyndte nemlig i 1999 at arrangere ungdomsferier til datidens festhovedstæder, Lloret de Mar og Caella.

Anders Grønborg havde i den forbindelse et behov for tryksager, men syntes ikek, at der var nogen trykkerier, der kunne leve op til hans forventninger til kvalitet og pris.

Derfor købte Anders Grønborg sin egen tryk- og kopimaskine og sparede dermed 75 procent ved selv at producere plakaterne.

Samtidig begyndte han at lave markedsføringsmateriale for samarbejdspartnere, og hurtigt kørte maskinen i døgndrift.

I dag står Anders Grønborg i front for Lasertryk.dk, der i det seneste årsregnskab viste en omsætningsfremgang på 33 procent. Ud over hovedselskabet LaserTryk.dk og dets fire datterselskaber i Sverige, Norge, Tyskland og England, har han skabt virksomhederne FotoSjov.dk, FirmaVisitkort.dk og bogtrykkeriet Scandinavian Book.

Anders Grønborg sætter konstant nye skibe i søen og vender ofte den normale tankegang i branchen på hovedet.

Anders Grønborg har udgivet en bog, hvor han og makkeren Esben Mols Kabell deler deres 111 bedste tips og forretningshemmeligheder til at drive en lønsom forretning