Valtech henter e‐commerce mand fra kundesiden

Søren Thingholm Jensen er ny Account Director hos Valtech.

Søren Thingholm Jensen er ansat som Account Director med fokus på at styrke husets strategiske position indenfor e-commerce og digital forretningsrådgivning overfor såvel nye som nuværende kunder.

Søren Thingholm Jensen kommer med 16 års erfaring fra både konsulent- og kundesiden, og kommer senest fra en stilling som udviklings- og marketingchef hos Brødrene A & O Johansen A/S.

I det job fik Søren Thingholm Jensen flyttet en stor del af omsætningen over på digitale kanaler. Et resultat, der blandt andet resulterede i 2012 e-handelsprisen for bedste e-commerce løsning på den mobile platform.

Mari-Ann Herloff Mortensen, Sales & Marketing Director i Valtech, siger om ansættelsen:

”E-commerce løsninger er ikke længere bare webshops, men i stigende grad også forretningsplatforme, der blandt andet kræver personalisering, konverteringsoptimering og stærk integration til den digitale markedsføring. Fundamentalt set handler det om at digitalisere kundens forretning, hvilket kræver strategisk tyngde og forståelse for kundens forretningsmæssige situation. Det er Valtech’s hjemmebane, og med Søren’s tilkomst har vi sikret os lidt af et angrebs-es”.