Vindueskoncern opretter marketingstilling

Pia Hemmert Sølver er ansat som marketingkoordinator hos Inwido Denmark.

Pia Hemmert Sølver, 41, ertiltrådt i en nyoprettet stilling som marketingskoordinator hos vindueskoncernen Inwido Denmark A/S.

Hun kommer primært til at stå for koordinering af aktiviteter med eksterne samarbejdspartnere, udvikling af websites samt udarbejdelse af brochuremateriale og kataloger.

Ydermere kommer hun til at beskæftige sig med udvikling af salgsværktøjer og kampagner.

Hun har en erfaring med markedsføring, kampagnegenerering og grafisk opsætning og har senest arbejdet hos Sportigan Kædecenter i Aalborg.

Yderligere har hun 5 års erfaring fra Jydsk Vindueskompagni.

Pia Hemmert Sølver er uddannet akademiøkonom i international økonomi og marketing i 1995.

Inwido Denmark A/S er koncernselskab for en række vinduesproducenter, bl.a. Outline Vinduer, KPK Døre & Vinduer, PRO TEC Vinduer samt Frovin Vinduer og Døre.