Mikkel Thrane, 47 år, får som presse- og kommunikationschef i Visit Denmark det overordnede ansvar for international presse og PR samt for organisationens eksterne kommunikation.
Mikkel Thrane kommer fra et job som kommunikationschef i SAS, hvor han havde ansvar for SAS- koncernens samlede interne kommunikation på tværs af de skandinaviske lande.
Desuden havde han som souschef i koncernens Stakeholder Relations ansvar for presse, PR, sociale medier, intern kommunikation, lederkommunikation, Corporate branding og Investor relations.
Mikkel Thrane har tidligere været kommunikationsrådgiver hos PET. Før det var han i en årrække journalist på Berlingske Tidende
Han er uddannet journalist og har en bachelor fra polit-studiet ved Københavns Universitet.