VoresVilla ansætter kontaktchef

Søren Jensen kommer fra Kristeligt Dagblad.

Søren Jensen, 37 år, er ansat som Kontaktchef på hus- og havemediet VoresVilla.

Den nye stilling er oprettet for at øge kommunikationen ud til medie- og reklamebureauer om de muligheder, som VoresVilla tilbyder på print, men i særdeleshed digitalt.

Søren Jensen skal udover bureaukontakten også varetage dialogen med direkte kunder, samtidig med at han også vil bruge sine kompetencer inden for marketing og analyse.

Søren Jensen kommer fra en stilling som marketingchef på Kristeligt Dagblad, hvor han havde ansvaret for både den læservendte og annoncørvendte markedsføring med stor fokus på leadgenerering og konvertering af disse.

Tidligere har han arbejde med både salg, marketing og analyse på idényt, BT og Coca-Cola.