Watch Medier styrker den redaktionelle organisation med udnævnelsen af Henrik Tüchsen, 52, som tværgående redaktionschef.
Stefan Singh Kailay og Jørgen Rudbeck bliver redaktører for henv. MedWatch og FødevareWatch.
Watch Medier udgiver i dag de abonnementsfinansierede nichemedier MediaWatch, FinansWatch, MedWatch, ShippingWatch, EnergiWatch og FødevareWatch, alle drevet af dedikerede redaktører og fagjournalister. Og den opbygning bliver der ikke ændret på, selv om den tværgående redaktionelle ledelses styrkes, understreger Anders Heering.
Henrik Tüchsen har en fortid hos blandt andet Børsen, Berlingske og Nordea.
I 2012 blev han redaktør for MedWatch og sidste år fik han også ansvaret for at lancere FødevareWatch. Han er forfatter eller medforfatter til en række bøger, der bl.a. har fokus på topchefer og ledelse inden for biotek, forsikring, shipping, slagterier og advokatbranchen.
Organisationsændringen betyder også, at Stefan Singh Kailay, 32, bliver ny redaktør på MedWatch og Jørgen Rudbeck, 35, udpeges til redaktør på FødevareWatch.
Henrik Tüchsen tiltræder som redaktionschef 1. juni, mens Stefan Singh Kailay og Jørgen Rudbeck overtager deres nye roller pr. 1. august.