Zupa hyrer gnom

Talentskolen under navnet Gnom, som Recommended etablerede, har nu givet en af gnomerne et job.

Recommended etablerede primo 2011 et fire måneder praktikforløb: Gnom, med i første omgang fem unge.

Nu har den ene – Nicolai Hartung – fået et job hos Zupa, som er Recommendeds søsterbureau i København.

Nicolai er 27 år og er ansat som junior konsulent.

Under praktikforløbet blev Nicolai færdig som Cand. Merc i Økonomisk Markedsføring fra CBS og tilknyttes Zupa på baggrund af sine talenter inden for strategisk markedsplanlægning og analyse af markeds- og kundedata.