New Media Days har udviklet sig til et årligt mega-arrangement, hvor alt, der kan krybe og gå inden for medieverdenen, møder op.
Så når man er et lille nichemedie, der stadig jager en forretningsmodel, så vi kan få løn for vores arbejde, så måtte de to dage da være et sted, hvor man kan blive klogere.
Lad det være sagt med det samme: Jeg fik måske nok noget viden – men klogere på en forretningsmodel blev jeg ikke.
Så på dén led blev New Media Days i Koncerthuset i DR-byen en understregning af, at ingen endnu har knækket koden for, hvor medierne skal finde deres indtægter på nettet.
Første punkt på min dagsorden havde en lovende titel: “Krisetid er krea-tid”.
Med Jens Poder, tidligere chefredaktør for DR Nye Medier og nu strategi- og designchef hos Peytz og Co, som facilitator prøvede 50 deltagere i løbet af fem kvarters workshop at finde en business model for Kunsten.nu – et site, der skriver om … ja, kunst.
Opgaven gik ud på, at integrere kommerciel tankegang med ide- og konceptudvikling. Eller sagt på en anden måde: Hvordan kan man tjene penge i stedet for at bruge penge.
Der kom gode ideer på tavlen. Problemet var bare, at det var ideer til, hvordan Kunsten.nu kunne få flere visninger på sitet, men der kom ikke rigtig ideer til, hvad disse visninger skulle munde ud i kommercielt.
Free vs. Fee var titlen på den paneldebat, jeg efterfølgende satte mig ind til. Undertitlen lød interessant: Hvilke forretningsmodeller rykker i en medieverden under kraftig forandring og hvor brugerne helst vil have det hele gratis?
Her måtte jeg kunne få en ide til, hvordan vi kan skabe en stor omsætning på bureaubiz.dk.
Men jeg blev slemt skuffet. For det første startede Geir Terje Ruud, ledende redaktør på Ekstra Bladet, med at konstatere, at hvis man ikke har rigtig mange brugere, ligesom Ekstra Bladet – der har over 1 mio – er det svært at tjene penge via banner annoncer. Så ingen banner-rigdom til nichemedier.
Så fortalte Anders Blauenfeldt, afdelingsdirektør i YouSee, at det, der virkelig dur, er abonnementsprodukter – altså når man er i tv-branchen.
Helge Høibraaten, manager på TV2 Sumo i Norge, brugte samme forretningsmodel og har succes med det.
Også bundling (musik med bredbånd) og styksalg var ifølge Anders Blauenfeldt en mulighed, som YouSee allerede brugte.
Man skulle have været i tv branchen, for af en eller anden grund accepterer skærmseere at betale for indhold, men det gør skærmlæsere ikke.
Mikrobetaling var der dog ikke enighed om, Helge Høibraaten tror på det. Anders Blauenfeldt tror på det, hvis beløbet ikke er for lille (!), Geir Terje Ruud tror slet ikke på det.
Det gør til gengæld Lisbeth Knudsen, som jo lige har introduceret magasinet Ugen på nettet, til den nette sum af 49 kr. for 4 numre.
Clay Shirkey, professor på New York Universtity og forfatter til bogen Here Comes Everybody, holdt et indlæg om New Motivations and Opportunities – og han foreslog en abonnementsmodel ad frivillighedens vej.
Se, det er en model, der tiltaler os på et medie som Bureaubiz, der jo er startet på græsrodsmanér, uden penge og med hjælp fra sponsorer og gode viljer.
Vi har faktisk diskuteret det. Hippie-modellen. Betal efter evne, nyd efter behov.
Et af problemerne er dog, at den model fordrer, at man skal bede om penge – og hvordan gør man lige det?
Og selv om man kan tale om en hippie-model, så skal Bureaubiz stadig være så værdiskabende for mange, at det ikke kun er et fåtal, der sender en check. Ellers er det jo ikke en forretningsmodel.
Som det fremgår, har vi ikke troet så meget på den model, at vi har kastet os ud idet.
Men er der input fra læserne – ja, så hører vi dem selvfølgelig gerne. Benyt kommentarfeltet eller send en mail til mig på: