Nicolai Stahl udpeger fem danske kampagner til internationalt medie

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Under konceptet High Five, beder det internationale medie LLBOnline.com Nicolai Stahl, medstifter af Hjaltelin Stahl, om at udpege fem danske arbejder, der viser, hvad danske kreative har at byde på. Se de fem kampagner her.

Nicolai Stahl, medstifter af Hjaltelin Stahl, udpeger overfor et internationalt publikum fem danske kreative arbejder som eksempler på, hvad Danmark har at byde på. Det gør han på llbonline.com, der skriver om og for reklamebureaubranchen.


Nicolai Stahl

Samtidig siger han til mediet:

“Disse arbejder viser en bred vifte af fine ideer, der bruger teknologi til at kommunikere på en håndgribelig og krystalklar måde, og som indsigtsfuldt passer fint til den vestlige verdens liv generelt. De tager reklame til et mere sjovt, mindre irriterende og relevant niveau, idet de spiller med medier og situationer som det bør og med øje for kulturelle spændinger.”

Nicolai Stahl tilføjer, at som sædvanligt er kampagnerne lavet på lave budgetter pga Danmarks lave befolkningsstørrelse.

De udpegede arbejder er fra DDR Museum og Vice/Virtue, Burger King og Uncle Grey, Danish Crown og Hjaltelin Stahl, Ikea og DMJX-studerende, samt Waoo og Worth Your While.

Se kampagnerne her.