Nikes berømte slogan inspireret af dobbeltmorder

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Dobbeltmorders sidste ord sad i underbevidstheden hos Dan Wieden, da han skulle finde på Nikes berømte slogan.

”Let’s do it” var Gary Mark Gilmores sidste ord, inden han blev henrettet ved skydning i 1977.

De ord bed sig fast i Dan Wiedens bevidsthed. Og da han 11 år senere skulle finde et slogan til en 25 mio. dollars kampagne for Nike, blev han inspireret af den sætning til at lave det nu nok så berømte slogan: ”Just do it”.

Opgaven lød på at slogan’et skulle tale til alle, der dyrkede sport uanset om det var på motions- eller eliteplan. I et tv-interview fortæller reklamemanden, at han kom til at tænke på den dødsdømtes ord, som fascinerede ham: For hvordan kunne man med så megen usikkerhed foran sig klemme den sætning ud?

Dan Wieden ændrede dog en anelse på sloganet, for at slippe for at kreditere dobbeltmorderen, siger han i tv-interviewet. (jp.dk 22/8-2013).