I fredags åbnede vinter-OL i Solchi, samtidig gik den norsk-ejede sportstøj-kæde XXL ud med en film, der hylder den enkelte person – whatever team you play for.
Filmen har fået omkring én million visninger på YouTube, og Adweek kalder den “cheesy and absurd, but also kind of incredible“. Den er godt produceret, effekterne er gode, musikken er god – det er kort sagt for meget af det gode – inkl. en overraskende slutning, der overhovedet ikke er overraskende. Men den er lige til at knus-elske, mener Adweek.
Ruslands anti-homolov er ikke til at elske, men til at ruske gevaldigt i – og det gør XXL elegant.
“Vi fik bolden serveret for fødderne. XXLs slogan er “All sports united”, fordi det også vigtigt, at enhver, der måtte ønske det, kan deltage præcis sådan, som de er,” siger Tom Erik Kjønø, indkøbs- og marketingdirektør i XXL i til NRK.no.
Allerede en uge inde i vinter-OL har flere annoncører haft svært ved at håndtere OL-reglerne for markedsføring, bl.a. Ludo i Norge, men XXL mestrer tilsyneladende disciplinen – inkl. at have sportsstjerner med. Tre nordmænd – og verdensmestre – medvirker bl.a; Anders Solum (freestyle football), Edward Strand (alpin) og Sune Wentzel (frisbee).
Filmen er optaget i Lleida lufthavnen i Spanien, og reklamebureauet er norske Schjærven og produktionselskabet er svenske Camp David.