Professor Richard Taler, der er adfærdsøkonom og ansat i Det Hvide Hus som ansvarlig for Office of Information and Regulatory Affairs har sammen med Cass Sunstein skrevet bogen: “Nudge – Improving decisions about health, wealth and happiness”, som handler om at ændre folks adfærd via nudging: at omtænke og redesigne de omgivelser og grundstrukturer, vi færdes i.
Forfatterne sætter ord på noget, som blandt andet detailhandelen i mange år har anvendt for at sælge flere varer: at mennesker i høj grad lader sig påvirke af omgivelserne og ikke altid handler rationelt.
I professor Richard Talers univers handler det om uden tvang at hjælpe folk til at vælge sundere og mere miljørigtigt. Det kan f.eks. være at fjerne bakkerne fra kantinen, så vil folk tage mindre mad, køkkenet vil få mindre opvask og det er godt for kalorie-, køkken og miljøregnskabet.
Formand for Dansk Nudging Netværk i Danmark, Jeppe Guldborg Hansen, mener, at nudging skal komme fra folket og videre op i systemet, modsat i England og USA hvor politikerne har taget begrebet til sig for at få folk til at blive sundere:
“Det værste ville være, hvis et parti tager begrebet til sig og slår politisk mønt på det. Så vil modstanderne per automatik angribe nudging“.
Professor Richard Taler opfatter nudging som en sikker vej til et samfund, der forener de ultraliberale tankegange om individets ubegrænsede frihedsgrader med den bedrevidende beskytter, alt imens borgerne vil opleve en forbedring af f.eks. sundhed, velfærd og økonomi:
“Jeg er adfærdsøkonom, så jeg er vant til at se, hvordan rigtige mennesker opfører sig i modsætning til de imaginære karakterer, som økonomerne skriver om i deres teorier og opstiller modeller ud fra. Det rigtige menneske har travlt, det har begrænsede konsekvensberegningsfærdigheder og en begrænset viljestyrke. Derfor ved vi ikke altid, hvad der er det bedste at gøre. Hvis vi gjorde, ville vi alligevel i de fleste tilfælde overgive os til fristelserne, f.eks. at spise for mange desserter eller drikke for mange øl” (Børsen, p. 30-32).
Brug consumer branding i stedet for Corporate branding
Effektiv branding har fokus på forbrugeren, men det glemmer mange virksomheder. De fokuserer i stedet på corporate branding, som er en afsenderorienteret måde at opbygge virksomhedens identitet på.
Corporate branding handler om dyre grafiske identitetsprogrammer og meget andet ‘slåen sig på brystet’, mens consumer branding fokuserer på at udvikle nye produkter og ydelser, der er relevante for forbrugeren.
Fokus på forbrugeren giver mest på bundlinjen samt skaber en langsigtet bæredygtig vækst, mens corporate branding primært bruges af virksomheder, der ikke kan finde ud af at udvikle nye produkter.
Ovenstående skriver Tore Kristensen, professor i strategisk design på CBS og Thomas Dickson, arkitekt, designforsker og forfatter i en analyse i Politiken søndag.
I artiklen henviser de samtidig til et forsøg, foretaget på CBS, hvor man undersøgte om folk var villige til at betale for god kvalitet og godt design og hvilken betydning branding havde. Når man dækkede brand-navnet til på nogle sorte herresko, der ikke adskilte sig væsentligt fra hinanden, kunne forbrugerne godt se, hvilke sko der var bedst.
De var også villige til at betale mere for det gode design. Men da disse potentielle kunder fik en lille historie om virksomheden, eller man satte brand-navnet på skoene, steg villigheden til at betale for det gode design.
Det siger noget om – mener de to forfattere til artiklen – at vi grundlæggende ønsker produkter i godt design og vil betale for det, men at branding og storytelling yderligere kan forstærke denne effekt og motivere forbrugerne til at betale en endnu højere pris.
Ifølge forfatterne kan der dog være to forklaringer på udfaldet af forsøget. Den ene er, at forbrugerne godt vil bekræftes i, at de har valgt det gode design ved også at se på brandet. En anden forklaring er, at når man lærer et brand bedre at kende og f.eks. får et designernavn hæftet på, aktiveres forbrugernes viden om design og tilliden til virksomheden (Politiken Kultur Søndag, p. 12).
Filmbranchen vil være en rigtig industri
Selvom filmbranchen er økonomisk trængt, vil den ikke kun opfattes som en kulturel branche, men også som et rigtigt erhverv.
“Den økonomiske krise til trods, opfatter jeg branchen som et væksterhverv. Vi har et rigtig godt navn i udlandet, og det kan udnyttes, hvis vi kan lave mere eksport. Og så mangler vi at få tiltrukket nogle internationale produktioner til Danmark. Det vil give branchen mere indtjening. På det punkt er der et hav af områder, hvor staten kunne hjælpe”.
Sådan siger direktør i Producentforeningen, Klaus Hansen og ifølge Producentforeningens årsberetning, er de rammer staten kan hjælpe med, f.eks. skattefradrag, iværksætterstøtte og investeringsfonde.
Men Ulla Brockenhuus-Schack, ventureinvestor og partner hos Seed Capital, der lever af investeringer i vækstvirksomheder, mener, at filmbranchen som et væksterhverv har trange kår:
“Der er en kløft i forholdet mellem en kommerciel industri og de mere kulturbærende film. Selvom man ikke helt kan adskille det, så er det i et lille sprogområde vanskeligt at tjene penge på de mere smalle film. Som investor skal man kunne se en fornuftig balance mellem risiko og muligt afkast, før det er interessant at investere. Generelt er det dyrt og risikabelt at putte penge i film. Penge som på nuværende tidspunkt er næsten umulige at få ud igen med et afkast, der svarer til risikoen”.
Det er tvivlsomt om den trængte filmbranche kan få en hjælpende hånd fra staten. Kulturministeriet vil ikke gøre mere, end det allerede gør, udtalte kulturminister Uffe Elbæk i sidste uge til Berlingske (Berlingske Business, p. 7).
Stofa tv-reklame politianmeldes
Forbrugerombudsmanden anmelder Stofa til politiet for en tv-reklame, hvor vigtige oplysninger kun fremgik kortvarigt med meget lille tekst.
Stofa tager anmeldelsen til efterretning og kommunikationschef Jesper Maack siger til Ritzau, at virksomheden ikke har nogen interesse i at vildlede kunderne.
Stofa vil nu fremover sende alle tv-spots til Forbrugerombudsmanden, inden de vises på tv (Børsen 21/10, p. 12).
Just-Eat vil markedsføre sig til ændret holdning og mere salg om fredagen.
Just-Eat vil med tv-spots og netreklamer samt reklamer i de fysiske restauranter forsøge at fjerne det flossede image, som begrebet take-away lider under.
Samtidig vil adm.dir. for Just-Eat Mads Eriksen, have flere restauranter med thaimad og sushi med i kæden for at udbuddet kan tiltrække andre segmenter end de 18 til 25-30 årige.
Direktøren satser på at øge væksten med 20 procent om året og inden årsskiftet forventer han at der er 1700 danske restauranter tilknyttet Just-Eat.
Just-Eat forsøger også via reklamer at øge salget om fredagen, hvor søndag i dag er langt den travleste dag (Børsen 20/10, p. 14).
