Det er sagt mange gange – i dagens digitale verden har virksomheder og brand-ejere mistet kontrollen over deres brand. Forbrugerne styrer selv, hvad de gør med det.
Men en ting er at erkende det – noget andet er at leve det. I hvert fald når den juridiske afdeling i en stor koncern også skal være med.
Alle kender Nutella fra Ferrero, og det er et produkt, der åbenbart har så passionerede fans i USA, at der hvert år i februar har været arrangeret en Nutella-dag. Ikke af Ferrero men på helt eget initiativ af en Sara Rosso.
Hvad mere kan en brand-ejer ønske sig?
Alligevel fik Sara Rosso for få dage siden et brev fra Ferreros advokater om at stoppe eventen. Det fortalte hun om i en blog og fik betydelig opmærksomhed.
Det fik Ferrero op af stolen, og nu er problemet løst.
Forklaring? Brevet var en rutine-procedure i forhold til at forsvare brandet. AdAge bringer den officielle meddelelse:
“Positive direct contact between Ferrero and Sara Rosso, owner of the non-official Nutella fan page World Nutella Day, has brought an end to the case. Ferrero would like to express to Sara Rosso its sincere gratitude for her passion for Nutella, gratitude which is extended to all fans of the World Nutella Day. The case arose from a routine brand defense procedure that was activated as a result of some misuse of the Nutella brand on the fan page. Ferrero is pleased to announce that today, after contacting Sara Rosso and finding together the appropriate solutions, it immediately stopped the previous action. Ferrero considers itself fortunate to have such devoted and loyal fans of its Nutella spread, like Sara Rosso.”