Af Peter Engholm 25@mail.dk

Salgs- og marketingdirektør fra Commute Media – med omfattende bureaubaggrund – overtager direktørstolen hos Kernel i København.

Henrik Binzer forlader Commute Media, hvor han i et toethalvt år har været salgs- og marketingdirektør, for at blive adminstrerende direktør for Kernel i København.

Et skift fra kunde- til bureauside, men Henrik Binzer er erfaren bureaumand med længere forløb hos både Kunde & Co og Cross Border Communications – og korte ophold hos Winwin og Manipulation.

Han tiltræder direktørposten den 15. august hos Kernel og siger i den forbindelse:

“Jeg glæder mig meget til at indgå i ledelsen af et af Danmarks mest ambitiøse bureauer. Jeg deler Kernels internationale udsyn – hvilket min baggrund inden for markedsføring på tværs af grænser da også viser – og er sikker på, at det udsyn vil være med til at sikre bureauets fortsatte vækst fremover.”

Martin Svendsen, der har fungeret som adm. direktør for Kernels kontor i København siden åbningen den 16. august sidste år, får med ansættelsen af Henrik Binzer tid til at hellige sig den fortsatte udvikling af bureauets digitale kompetencer på tværs af dets tre kontorer i Århus, København og Manchester.

“Vi synes selv, det er lidt af et Dream Team, vi har fået sat i København. Henrik kommer med en solid lederbaggrund inden for international markedsføring – et af vores fokusområder. Og det giver Martin mulighed for at følge den digitale udvikling tæt i det daglige,” siger Kernels CEO, Peer Brændholt.

Kernel er for nylig blevet valgt af Mars til at stå i spidsen for en nordisk below-the-line kampagne for M&Ms

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club