Ny formand for Folkemødet: Vi skal have færre og skarpere debatter

Per Fanefjord,
skribent & kommunikationskonsulent

Deltagerne til Folkemødet 2020 skal ikke forvente lavere omkostninger, men færre og mere kalorierige debatter, lyder det fra ny formand, der også antyder en geografisk udvikling af Folkemødet.

I marts måned fik Folkemødet ny bestyrelsesformand. Valget faldt på Jann Sjursen, der nok især er kendt som tidligere politiker. Han overtager pladsen fra Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), der har været fungerende formand, siden Michael Valentin forlod posten i november sidste år.

Jann Sjursen har knap ti års erfaring som formand for Rådet for Socialt Udsatte, men hans baggrund er især Christiansborg. Fra 1990 til 2002 var han formand for Kristeligt Folkeparti, og fra 1993 til 1994 sad han som energiminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. Han var desuden medlem af Folketinget fra 1998 til 2005. Og så er han uddannet lærer fra Haslev Seminarium.

Jann Sjursen er således en markant anderledes profil end sin forgænger.

En ny bestyrelsesformand plejer at signalere eftersyn af virksomhedens kurs og kultur, måske endda andre prioriteringer og en ny retning. Men indtil videre har man ikke hørt meget fra den nye formand.

Gør han sig overvejelser om at justere lidt på Folkemødets praktiske forhold, eller vil formanden stå i spidsen for en produktudvikling af den succesrige, folkelige event? En event, der tiltrækker over 100.000 tilhørere – men samtidig i fire junidage er en intens arbejdsplads for ansatte på alle slags bureauer, mediefolk, kommunikatører, analytikere, konsulenter, m.m.

Folkemødet uden om Folkemødet
Bureaubiz har taget en snak med den nye formand for at høre, hvilke visioner han har for Folkemødet, når det for tiende gang skal løbe af stablen på klippeøen.

”Folkemødet skal være hele Danmarks forsamlingshus,” udtalte du i marts. Lever mødet op til det i nuværende form?

”På mange måder, ja, men det er vigtigt, at vi holder os selv fast på denne målsætning. Både i forhold til, hvem der er almindelige folkemødedeltagere, og hvem der deltager i debatterne. Hvad det sidste angår, handler det ikke mindst om, at arrangørerne har blik for, at de, som debatterne vedrører, også kommer til orde. Så vi ikke taler om de andre, men med hinanden – på kryds og tværs.”

Mange interessegrupper er af gode grunde stærkt til stede de fire dage. Nogle tænker stadig, at Folkemødet er en sommerlejr for en velpolstret kommunikationsbranche …

“Ikke et ondt ord om sommerlejre – jeg har mange gode minder fra sådanne. Men Folkemødet er ikke en sommerlejr! Det er et kæmpe demokrativærksted, hvor meninger brydes, og nye løsninger findes. Kommunikationsbranchen er med, ja, og er på arbejde. Men det er frivillige og Foreningsdanmark så sandelig også. Alle er jo vigtige aktører i vores folkestyre, uanset hyre. Og over halvdelen af deltagerne kommer helt og aldeles frivilligt.”

Ved din udnævnelse fremhævede man ”en fortsat udvikling af Folkemødet”. Hvor kunne produktudvikling være gunstigt?

“Vi arbejder meget med temaer – både fysisk i forhold til de forskellige debatscener og partnerskaber, der indgås i den forbindelse. I år var verdensmålene desuden overordnet temaet for Folkemødet 2019 med forudgående folkehøringer rundt om i landet. En fortsat udvikling handler om Folkemødet i sig selv, men også det, der i tilknytning hertil sker ud over fire intense dage på Bornholm. Det handler også om Foreningen Folkemødets rolle og udvikling.”

Færre events for den frelste menighed
Skal vi have mere af noget; mindre af noget andet – hvad for eksempel?

”Det er Folkemødets DNA, at alle kan ytre sig, og arrangører kan lave de debatter, de finder, giver mening. Et velordnet anarki, som det er. Men færre debatter i alt og flere debatter, der ikke er for den frelste menighed, og hvor meningsforskellene virkelig brydes, vil jeg gerne se. Debatter på tværs af sektorer. Nye formater for debat og mødesteder. Mindre plastik og mere bæredygtighed.”

Har de store og små professionelle deltagere de optimale praktiske betingelser – i forhold til prisniveau, transport, plads?

“Generelt, ja. Rammerne for Folkemødet er gode, selvom der løbende arbejdes på forbedringer. Det skyldes ikke mindst de frivillige på Folkemødet og et godt samarbejde med myndighederne. Så er der prisen. Det er for dyrt, siger mange. De priser, som Foreningen Folkemødet kan bestemme, holdes i ave. Men markedet kan vi jo ikke bestemme over – heller ikke de priser, som især arrangører er villige til at betale for at bo i Allinge. Men 2.000 kan bo gratis på ungdomscampen. Og mindrebemidlede organisationer kan stille gratis op med debatter i Civiltinget. Alle kan komme til orde fra Ølkassen på Cirkuspladsen.”

Skal Folkemødet være større eller mindre de kommende år?

”Nuværende størrelse er overordnet passende.”

Giver det mening at tænke større – som en geografisk udfoldelse af konceptet, både ud på Bornholm eller sprede begivenheden i andre dele af landet?

“Folkemødet på Bornholm er kernen – det er årets demokratifestival. Som vi har set det med folkehøringerne om verdensmålene i år, kan der i tilknytning til årets Folkemøde godt tænkes initiativer, der rækker geografisk ud. Desuden giver Folkemødehuset i Allinge nogle muligheder, som vi skal udnytte.”