Camilla Travis er den 1. august tiltrådt som group director for marketing hos malingsproducenten Hempel.
Camilla Travis bliver som group director for marketing ansvarlig for Hempels globale marketingteam med særligt fokus på e-marketingstrategier, produktsortiment og portefølje siger Michael Hansen, group commercial officer hos Hempel:
”Vi har for nyligt udvidet vores gruppe marketingfunktion til også at omfatte vores produktsortiment og porteføljestyring. Det afspejler bedre vores globale struktur og vil styrke vores kommunikation om produkter og produktlanceringer – to vigtige marketingområder. Camilla er den ideelle person til denne udvidede funktion og som leder for det globale team,” siger Michael Hansen, Group Commercial Officer.
Hun kommer fra Assa Abloy i Sverige, der er leverandør af adgangsløsninger, hvor hun som VP marketing & communications for entrance systems-divisionen var med til at udvikle virksomhedens brandstrategi og ebusinessstrategier. Camilla Travis har desuden haft lederstillinger i bl.a. Brüel & Kjær og FLSmidth.
”Hempel har en attraktiv produkt- og serviceportefølje, tilpasset kundernes behov. Jeg ser frem til i tæt
samarbejde med vores globale teams at kommunikere om værdien af vores produkter og services og udvikle nye innovative digitale redskaber og kanaler, der sikrer en god kundeoplevelse,” siger Camilla Travis.
Hun erstatter Charlotte Seemann Klempel, der har været hos Hempel siden 2018.