Opdateret med pointjustering.
I 13 år har Bureaubiz gransket short- og vinderlister fra de awards – danske og internationale – der ligger til grund for listen over årets mest prisvindende bureauer.
Den lange, samlede liste indgår i den årlige rapport, BureauTrends (se nederst), men allerede her og nu får du et overblik og en nyhed – en regulær nyhed, faktisk:
&Co. har toppet listen hvert år de seneste seks år. Men det bliver ikke til en syvende sejr i træk, for Virtue er en ny suveræn nr. 1. Derudover får Nord DDB endda klemt sig lige foran &Co., som således bliver årets tredjemest prisvindende bureau.
Det er måske ikke den store overraskelse, at Virtue topper listen, for bureauets Backup Ukraine for Polycam og Unesco er den mest prisvindende danske case nogensinde, blandt meget andet med 2 grand prix i Eurobest, 2 yellow pencil i D&AD og 6 guld ved Creative Circle Award.
Nord DDB er tilbage i Top3 efter mere end ti års fravær. Chillboards for Coors Light trak det meste af award-læsset, men det var Follow their leader-casen, der med 4 shortlister og 1 løve i Cannes lige netop bragte bureauet det sidste nøk op på den samlede andenplads.
&Co. dominerer uforandret Creative Circle Award, der er Nordens største kreative prisuddeling, og her har bureauet formået at toppe for nu syvende år i træk. &Co. opnåede ved den lejlighed 38 shortlister, og de blev vekslet til 3 guld og 5 sølv.
Top5: Mest prisvindende bureauer 2022/23
- Virtue 223 point
- Nord DDB 135 point
- &Co. 132 point
- Robert/Boisen & Like-minded 121 pont
- Accenture Song 117 point
OMD topper blandt mediabureauerne
Mediabureauerne har deres egen oversigt, og her har OMD i årevis været nr. 1 – med en enkelt undtagelse for to år siden, hvor Dentsu x toppede. OMD sidder igen solidt på førstepladsen, og Dentsu x holder fast i andenpladsen. Orchestra deler i år sin tredjeplads med Drum CPH.
Top3: Mest prisvindende mediabureauer – 2022/23
- OMD 54 point
- Dentsu x 33 point
- Orchestra 27 point
Drum CPH 27 point
I alt 161 danske bureauer er noteret for mindst én shortliste i oversigtens awards. Det er næsten 20 pct. flere end de foregående år.
Sådan gives der point
1 point for en shortliste, 2 point for bronze, 3 point for sølv, 5 point for guld samt 10 point for Grand Prix eller lignende hovedpris. Awards vundet i Cannes Lions og D&AD tæller dobbelt.
Awards i årets oversigt
- Cannes Lions
- Creative Circle Award
- D&AD
- Danish Digital Award
- Effie Awards Denmark
- Eurobest
- Rambukken
- The True Award
BureauTrends er en årlig rapport, der rummer en nøgletalsanalyse, en liste over årets mest prisvindende bureauer, den årlige CMO trendanalyse samt Året der gik.
Nøgletalsanalysen bygger på 407 bureauer, og rapporten rummer konkrete nøgletal på hovedparten.
BureauTrends udkommer til september og koster kr. 4.950,- ex. moms for det første eksemplar og kr. 500,- ex. moms/styk, for de efterfølgende eksemplarer.
BureauTrends kan bestilles allerede nu. Bestil den her.
Opdateret:
Eurobest var ikke talt nøjagtigt med i førsteversionen. Det ændrer på Dentsu X’ pointtal, men ikke slutplacering. Accenture Song og Robert/Boisen bytter plads, fordi førstnævnte ikke får 127, men 117 point.